Foto: Foto A de Jong
Af Ole Maass
Vi er en hel del, som endnu ikke rigtig har fået armene ned. KIF Kolding er tilbage i mændenes håndboldliga efter blot en enkelt sæson i den næstbedste række, 1. division.
Søndag den 10. maj 2026 i Ølstykke Hallen glemmer vi ikke sådan lige, da festen kulminerede for KIF med sejren på 33-30 over storfavoritterne fra HØJ Elite.
Det er tid at gøre status for en heftig sæson, set med KIF-briller, og derfor har vi bedt KIF's cheftræner Anders Eggert opgøre sit facit over en bevægende sæson, som sluttede med oprykning til ligaen.
Anders Eggert, du startede som cheftræner med første arbejdsdag den 23. juli 2025 – for mindre end ti måneder siden. Her i midten af maj 2026 er du nu cheftræner for et kommende ligahold. Sæt lige nogle ord på den rejse de ti måneder har været set fra din stol?
-Det har været sjovt, spændende og udfordrende. Og til tider har det været hårdt. For mit eget vedkommende var det jo en ny rolle at gå fra tidligere at være spiller, til at være assistenttræner og nu til cheftræner. Som assistenttræner var det ikke mig, som havde det endelige ansvar. Det er det nu. Det har været sjovt at skulle føre tingene ud i livet, og det har været udfordrende. Jeg skulle lære spillerne at kende, og de skulle lære mig at kende. Vi har haft et godt team omkring holdet, og vi har fået god støtte af de, der arbejder i klubbens administration. Men vi skulle gøre en del ting på en ny måde, og i starten af sæsonen var der nogle ting, som ikke sad lige i skabet. Vi tabte fire af de første ni kampe, og der var allerede folk, som var sikre på, at vi ikke ville komme i nærheden af at skulle spille om oprykning, som var vores erklærede mål. Der var endda dem, der mente vi skulle passe på med ikke at ryge ned i 2. division. Men i hele den her proces har spillerne bevaret roen. De har arbejdet hårdt, og de har udgjort en stærk enhed både på og uden for banen.
Vi har lige overrasket hele håndbold-Danmark, alle eksperter – og måske også os selv – ved sammenlagt at besejre HØJ Elite, som er en klub med masser af store profiler og et top 4-budget i ligaen. Hvordan kunne det lade sig gøre?
-Det er fordi vi grundlæggende har haft et fantastisk godt hold, som hele tiden har haft en god tro på, at de ting vi arbejdede med hver dag ville lykkes. Vi fik bygget en base op. Vi har spillet hurtig og seværdig håndbold, og når det var svært stod spillerne sammen. Vi har arbejdet hver eneste dag på at forbedre tingene, og den proces kulminerede i de afgørende kampe mod Aarhus Håndbold og til slut mod HØJ Elite. Vi vidste godt, at vi ikke var favoritter mod HØJ, men vi havde en god tro på, at vi sammenlagt kunne vinde de kampe – og det gjorde vi så. Vi var en enhed – vi spillede som et HOLD med stort H, og oprykningen til ligaen var naturligvis en kæmpe forløsning for os.
Set udefra har dig og Julie Loop i denne sæson haft en trup, som har virket meget sammentømret, hårdtarbejdende og med en god blanding af talenter og erfarne spillere. Men også en trup, hvor flere af de erfarne spillere undervejs fik besked om, at klubben i næste sæson vil satse på unge spillere. Hvordan er det alligevel lykkedes at få den trup til at arbejde så godt sammen så det til slut endte med oprykning til ligaen?
-Der er grund til at uddele en kæmpe ros til de spillere, som undervejs i sæsonen fik besked på, at de ikke skulle være en del af den fremtidige KIF-trup. Det er spillere, som valgte ikke at kigge tilbage, men fremad. Spillere, som valgte at sige, at de skulle have mest muligt ud af den sidste sæson de spillede i KIF. Det er spillere, som sammen med resten af truppen har ydet en kæmpe indsats for holdet og klubben. Og spillere, som derfor med en kæmpe stolthed kan se tilbage på, at de var med til at spille KIF tilbage i ligaen. Det er der grund til at have stor respekt for.
Vi har lige overstået en sæson i 1. division, hvor vi blandt andet spillede mod Give, Odder, Norddjurs og Vendsyssel. De klubnavne klinger ikke lige så meget som GOG, Skjern, Aalborg og Bjerringbro-Silkeborg og mediedækningen af kampene har været meget mindre. Men både du og spillerne har altid omtalt alle modstandere i 1. division med respekt og anerkendelse. Hvad har vi kunnet lære af en sæson i 1. division?
-Vi har lært en hel masse, også om os selv. I starten havde vi måske en fornemmelse af, at der ville være lidt mindre pres på os, men det kom der alligevel da vi tabte fire af de første ni kampe. Vi lærte, at der både er rigtig mange gode spillere i 1. division og mange gode hold. 1. division var langt bedre end jeg havde forventet, og det er jo kun tre-fire kampe vi har vundet meget stort – med ni-ti mål. I langt de fleste kampe er vi blevet presset, og det vidner om, at 1. division er en stærk række, hvor rigtig mange spillere arbejder målrettet på at blive ligaspillere.
I denne sæson har syv-otte helt unge spillere fået debut på førsteholdet og to af de unge, Mads Hoé Jørgensen og Mads Larsson har decideret fået deres gennembrud og er nu at betragte som etablerede førsteholdsspillere. I processen med de mange unge spillere er der vel ting, som er gået godt – og ting hvor der er plads til forbedringer. Hvordan er det set fra en cheftræners synsvinkel?
-Det har været sjovt at arbejde med de unge spillere. Det er spillere med en masse gå på mod, men der har også været en masse lavpraktiske ting vi skulle have til at gå op i en højere enhed. Det handler om, at vi skulle have håndbolden til at fungere sammen med skolegang og uddannelse, men også i forhold til, at spillerne enten spiller på U19-holdet eller vort 2. divisionshold. Men det har været fedt at give de unge spillere chancen på ligaholdet og på den måde bidrage til deres udvikling. Og samtidig er de unge spillere også nødt til at have en vis portion tålmodighed, da der er et ret stort spring fra et U19-hold til et tophold i 1. division, som nu er et ligahold. Og samtidig har det været fantastisk for os, at spillere som Mads Hoé Jørgensen og Mads Larsson begge har grebet chancen på førsteholdet. De har virkelig udviklet sig og er nu en fast del af førsteholdet.
I næste sæson får vi formentlig ligaens yngste hold, og vi får efter alt at dømme også et af de mindste budgetter i ligaen. Direktør Casper Olesen har sagt til JV, at sæsonen kommer til at handle om overlevelse, og ordet slutspil nævner vi overhovedet ikke. Får vi et hold, som vil være i stand til at overleve i ligaen?
-Der er ingen tvivl om, at målet er at overleve i ligaen. Vi skal ikke være et elevatorhold. Målet er, at vi skal overleve det første år og så stille og roligt etablere os i ligaen. Vi er i en situation, hvor vi ikke kan købe os til succes. Men med hårdt arbejde og dedikation kan man nå langt. Det har vi også vist i denne sæson, og det bliver også recepten i næste sæson i ligaen.
Til slut nogle ord om opbakningen fra KIF's fans og koldingenserne. Ikke mindst i de afgørende oprykningskampe mod Aarhus og HØJ, hvor vi i begge kampe mod Aarhus havde næsten 3000 og mod HØJ næsten 3600 tilskuere i hallen. Hvor stor betydning fik det for, at vi nu er et ligahold? Og kan vi fastholde den opbakning i næste sæson, sådan som du ser det?
-Den opbakning fra vore fans og tilskuere har været helt afgørende for, at vi rykkede op. Vi har haft en fantastisk hjemmebane i denne sæson. Da vi i starten af september sidste år spillede sæsonens første hjemmekamp mod Skive havde vi næsten 2000 tilskuere i hallen, og til næsten alle hjemmekampe har der været over 1500 tilskuere. Jeg er meget beæret over den opbakning vi fik til vores kampe i 1. division. Både som spiller og tilskuer er det altid en meget federe oplevelse at være i en arena, som lever og vibrerer, og det har vi heldigvis oplevet i denne sæson. Og den opbakning kulminerede så i de afsluttende hjemmekampe mod Aarhus og HØJ. Der er heller ingen tvivl om, at vi i næste sæson i ligaen skal overleve i kraft af vores hjemmebane, hvor vi gerne skal hente så tilpas mange point, så vi forbliver i ligaen.