Stærk KIF-præstation gav to point i topkamp


{{brizy_dc_image_alt entityId=

Af Ole Maass

En fremragende holdpræstation i Skive lørdag eftermiddag gav KIF Kolding en sikker sejr på 28-33 i topkampen mod det hidtidige førerhold i 1. division, Skive fH.

Det var et determineret KIF-mandskab, som fra starten af lørdagens kamp tog styringen. Det betød, at hjemmeholdet kun var med til stillingen 4-4 efter godt otte minutter. Så scorede Lars Skaarup, Cornelius Kragh og Kristian Stoklund på straffekast tre gange på stribe og med roligt og velovervejet angrebsspil, et uhyre stærkt forsvar og en meget stærk Thorsten Fries I KIF-målet blev føringen udbygget, så KIF gik fra en 4-7 føring efter knap 13 minutter til en føring på 6-10 efter 18 minutters spil. Skive fik reduceret KIF-føringen til blot to mål, men på en stærk slutspurt I første halvleg kom KIF igen tilbage på et fire måls forspring – 11-15 ved pausen.

KIF kom også meget stærkt ud til anden halvleg. KIF-forsvaret gjorde det uhyre svært for Skive-spillerne at trænge igennem. Kun en stærkt skydende venstre back, Jens Dolberg, som var lidt af en enmands-hær gjorde livet en smule svært for KIF-drengene, som efter knap syv minutters spil I anden halvleg havde udbygget føringen til 13-20.

KIF'erne bevarede grebet om kampen, selvom Skive fik reduceret KIF-forspringet til fire mål – 20-24 og 21-25 med knap 12 minutter igen. Det var ikke mindst en meget stærkt skydende Cornelius Kragh fra KIF, som igen og igen hamrede bolde I kassen, så Skive aldrig fik følelsen af, at de kunne vinde den kamp.

Her skal det så også med, at undervejs I kampen fik KIF unge Markus Bugge skadet, ligesom KIF's stærke forsvars- og stregspiller Benjamin Pedersen også kun var på banen I begrænset tid. I Benjamins sted sled Mads Kragh Thomsen og en hårdt fightende Jonas Tidemand I KIF-forsvaret, og for at det ikke skal være løgn blev Tidemand så præsenteret for det røde kort efter sin tredje udvisning med godt 16 minutter tilbage at spille I. Det fik ikke KIF-drengene til at gå I panik. De resterende spillere blev ved med at fighte, og I målet havde Thorsten Fries de redninger, som betød at KIF'erne stille og roligt kørte sejren I hus efter en uhyre stærk holdpræstation.

Cornelius Kragh var KIF's helt store profil denne lørdag, men svenske Viktor Ahlstrand leverede også igen en stærk præstation. Og så skal hele KIF-holdet roses – alle spillere bidrog stærkt, og så var det også igen en stor glæde, at Andreas Aagreen var tilbage på højre fløj og her også bidrog med tre scoringer og en stærk indsats.

Og så er der også grund til at hæfte sig ved, at KIF-drengene havde forrygende opbakning fra omtrent 100 medrejsende fans, som kampen igennem havde en fest på udebaneafsnittet I den fyldtre arena I Skive. Stærk opbakning fra Den Gyldne Hånd og alle de andre medrejsende fans.

Med sejren holder KIF-drengene sig til helt I den tætte top I 1. division, og sejren gør også, at KIF bør få massiv opbakning, når holdet næste lørdag – den 20. december – hjemme I Sydbank Arena tager imod et andet tophold, Aarhus Håndbold. Hent dine gratis billetter til denne kamp på www.kif.dk, så vi kan få en massiv kulisse til at bakke KIF-drengene op.

Matchfakta:
Skive fH-KIF Kolding: 28-33 (13-17)

Målscorere:
Skive fH: Jens Dolberg, 9, Christoffer Langerhuus, 4, Tobias Søgaard og Joachim Hyldgaard, begge 3, Daniel Guldsmed, Magnus Kronborg og Victor Ilsøe, hver 2, Simon Ostersen, Nikolaj Haagen Pytlick og Peter Lund, hver 1 mål.

KIF: Cornelius Kragh, 12, Viktor Ahlstrand, 5, Lars Skaarup, 4, Kristian Stoklund og Andreas Aagreen, begge 3, Markus Bugge, Mads Kragh Thomsen, Jonas Tidemand, Tobias Ellebæk, Jens Svane og Mads Larsson, hver 1 mål.

Udvisninger:
Skive: 3 – KIF: 6 (heraf tre til Jonas Tidemand)

Redninger:
Skive: Atal Lakanval: 15/47 (31,91 procent), Shadrach-Amie Nsoni: 1 af 2 (50 procent)

KIF: Thorsten Fries: 16/44 (36,36 procent), Emil Tellerup: 0/1

1215 tilskuere I Biocirc Arena I Skive.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

og modtag nyheder og tilbud fra kif kolding