Fysioterapeut giver skadesupdate i KIF-truppen


Af Morten Ravn

Fysioterapeut i KIF Kolding, Anders Bruun giver herunder en status på KIF-truppen med hensyn til skader.

Emil Tellerup:
Opereret i venstre knæ for en meniskskade d. 11/6-2024. Vurderet ude af kirurgen i op til seks måneder.
Emil er i god fremgang og vurderes at blive klar noget før forventeligt. Er så småt begyndt at træne håndbold, men mangler fortsat noget førend han bliver godkendt til en hel håndboldtræning på lige vilkår med de andre målmænd. Derefter vil han skulle træne med i et par uger uden forværring af situationen førend han kan godkendes til kamp. Således tror vi på at han er klar til at kunne deltage i kamp i løbet af september.

Jonas Tidemand: 
Opereret 25. september 2024 for en forreste korsbåndsskade i højre knæ.
Vurderet ude af håndbold i  min. 1 år af kirurgen.
Han er ved at blive sluset ind i håndboldspil igen som den sidste fase i hans genoptræning i kombination med styrketræning. Denne fase er dog langvarig og der må absolut ikke forceres noget.
Vi forventer at Jonas træner med på lige vilkår med de andre i slutningen af september.

Markus Bugge: 
Opereret for en forreste korsbåndsskade i højre knæ d. 2/4-2024. Vurderet ude af kirurgen i op til 1 år af kirurgen.
Genoptræningen går planmæssigt fremad, endog noget foran planen.
Markus er så småt startet op på genoptræning på halgulvet i kombination med styrketræning, således træner han minimum to gange om dagen, seks dage om ugen. Hvis fremgangen fortsætter uden tilbagefald forventer vi at han træner med på lige vilkår med de andre spillere i løbet af december.

Ovenstående er selvsagt taget ud fra et øjebliksperspektiv og hvis der, mod forventning, tilkommer komplikationer bliver genoptræningsperioden forlænget,

#vikæmperforkolding