Af Morten Ravn.
Der er fuld gang i sæsonen i AL Sydbank Arena. Med håndboldkampe og mange andre arrangementer på programmet har vi ekstra travlt, og derfor søger vi flere medarbejdere til vores café.
Hos os bliver du en del af et alsidigt team bestående af unge, studerende, voksne og pensionister. Der er plads til alle, og selvom det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende arbejde, er det bestemt ikke et krav. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver grundigt oplært.
Det vigtigste for os er, at du er serviceminded, mødestabil og kan bevare overblikket, når der er travlt.
Et fleksibelt job med løse vagter
Vi tilbyder løse vagter, primært i weekender samt på kamp- og arrangementsdage. Det er derfor en fleksibel mulighed for dig, der ønsker nogle ekstra timer ved siden af studie, arbejde eller noget helt tredje.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Betjening af gæster samt salg af mad og drikkevarer
- Opvask og lettere rengøring
- Praktiske opgaver før, under og efter arrangementer
- At bidrage til en god oplevelse for vores gæster
Det er ikke afgørende, om du taler dansk eller engelsk, eller om du er studerende, efterlønner, pensionist eller blot søger nogle ekstra timer ved siden af din hverdag.
Kunne det være noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Kontakt Café Pausen på 29 65 13 87. Du er velkommen til både at ringe eller sende en sms.
Vi glæder os til at høre fra dig!

![6I4A2609[1]](https://kif.dk/wp-content/uploads/brizy/imgs/6I4A26091-1317x878x73x0x1170x878x1789371467.jpg)