af CK
KIF Kolding henter fra dags dato, den rutineret svenske målvogter, Anton Hellberg til klubben. Den 31-årige målvogter optrådte sidste sæson for Runar Sandefjord i den bedste norske række.
Vi byder Anton velkommen til vores håndboldfamilie og ser frem til at se hans dygtighed og dedikation på banen. Han er ikke kun en forstærkning til vores målmandsteam, men også en spiller, der vil bidrage til vores holdånd og ambitioner.
KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen udtaler:
"Vi har fået mulighed for at supplerer på målmandsposten for resten af sæsonen med svenske Anton Hellberg. Den mulighed måtte vi gribe - og det vil uden tvivl skærpe konkurrencen i vores nuværende sportslige situation.
Vi er sikre på, at han vil tilføre vores trup en ekstra dimension og vi ser frem til at arbejde sammen med ham."
Anton selv udtrykte sin entusiasme for at være en del af KIF Kolding:
"Jag ser verkligen fram emot att spela i Kolding och den danska ligan. Jag har varit på plats i mindre än ett dygn men redan fått ett väldigt fint intryck av klubben, allt från tränare, spelare och hjälp med praktiska saker. Jag hoppas att jag kan bidra med mina erfarenheter från tidigare klubbar!"
#vikæmperforkolding