Foto: Photo-andersen.dk
Af Morten Ravn
KIF Koldings norske landsholdsback Erik Toft forlader KIF Kolding, når hans kontrakt udløber til sommeren 2024.
Den norske bagspiller kom til KIF Kolding i sommeren 2022 og har ydet en stæk indsats for klubben og er en populær spiller blandt publikum i Sydbank Arena.
”Stor respekt for hans beslutning”
”Det er en stor sportslig kapacitet vi mister i Erik Toft - men jeg har stor respekt for hans valg om at opsøge en anden mulighed end i den danske liga. Nu gælder det for Erik Toft at få lukket døren ordentlig i KIF Kolding trøjen”, udtaler sportsdirektør i KIF Kolding, Lars Christiansen.
”Tid til at prøve en anden liga”
”Efter 7 år i Danmark, er tiden inde til at prøve en anden liga. Men først venter en spændende sæson i KIF Kolding. Jeg glæder mig til at kæmpe for Kolding og vores fantastiske fans resten af sæsonen” siger Erik Toft.
Siden Erik Toft kom til KIF Kolding i sommeren 2022, har han indtil videre spillet 21 kampe og scoret 79 mål for klubben.
Vi ønsker Erik alt muligt held og lykke fremover.