KIF Kolding stregen er på plads!


'}}
KIF Kolding forlænger kontrakten med Benjamin Pedersen.
 
KIF Kolding har forlænget kontrakten med Benjamin Pedersen yderligere i 2 år, frem til 2024.
 
Cheftræner Andreas Toudahl udtaler:
“Jeg er utrolig glad for at det er lykkedes at forlænge kontrakten med Benjamin, der helt naturligt har været attraktiv fra andre klubber.
I min tid i klubben har Benjamin haft en meget eksplosiv udvikling, både i forsvaret, i angrebet og uden for banen, hvor han besidder mange værdifulde egenskaber.”
 
Selv udtaler Benjamin:
”Jeg er rigtig glad for at kunne forsætte i KIF Kolding. Jeg ved at administration, klubben og holdet arbejder benhårdt for at få tophåndbold tilbage til Kolding, og det vil jeg rigtig gerne være en del af. Jeg glæder mig til at kunne udvikle mig sammen med holdet i et godt træningsmiljø og bliver dygtigere både på og udenfor banen.”
 
 
 
KIF Kolding skriver kontrakt med Daniel Guldsmed
 
Daniel Guldsmed skifter fra Skive fH til KIF Kolding på kontrakt gældende til sommeren 2022.
 
Cheftræner Andreas Toudahl udtaler:
”Daniel har i mange år været en af de absolutte profiler i 1. division. Han er en 2-vejs spiller med store kompetencer i begge ender af banen, samt kontrafasen.
Derudover besidder Daniel store menneskelige kvaliteter og lederegenskaber.
Stregpositionen er vigtig for os, og med Daniels ankomst, føler jeg, at vi er godt rustet på denne position.”
 
Selv udtaler Daniel:
”Jeg føler mig klar til nye udfordringer på et højere niveau, hvor jeg får mulighed for at træne noget mere og have hoved fokus på håndbolden. Derudover er jeg stolt, og glæder mig over at kunne komme til en storklub som KIF Kolding, hvor jeg håber på at kunne sætte et godt aftryk og være en del af, samt indfri, de mål klubben har sat sig for i fremtiden.”
 
 
Når Daniel tiltræder i klubben ser vores streg yderst fornuftig ud. Den svenske kriger, Alexander Morsten er klar til kæmpe videre med Benjamin og Daniel. Det er en trio der er værd at holde øje med.

#vikæmperforkolding