Af Morten Ravn
KIF Kolding sikrede sig avancement til 6. runde af Santander Cup med en overbevisende sejr på 33-21 over Søndersø IF Håndbold, der til dagligt spiller i 2. division.
Som forventet tog KIF hurtigt kontrol over opgøret og gik til pause med en solid føring på 17-10. I anden halvleg fik flere af de unge spillere chancen, og her kom også Noah Sørensen på banen til sin debut for førsteholdet. Noah er søn af den tidligere KIF-assistenttræner Torben Sørensen. Hele truppen kom i aktion, og KIF fastholdt grebet om kampen indtil sidste fløjt.
Hos Søndersø stod den tidligere KIF-ungdomsmålmand Rasmus Thomsen det meste af kampen og leverede flere flotte redninger, men det var ikke nok til at stoppe KIF’s angrebsspil.
Topscorerne i kampen var Victor Lyngsø og Magnus Kronborg, der begge nettede seks gange, mens Oliver Norlyk bidrog med fem mål.
Med sejren er KIF Kolding nu klar til 6. runde af Santander Cup, hvor holdet ser frem til at fortsætte pokalrejsen.
Målscorere for KIF Kolding:
• Victor Lyngsø – 6 mål
• Magnus Kronborg – 6 mål
• Oliver Norlyk – 5 mål
• Viktor Nevers – 4 mål
• Sebastian Bertelsen – 3 mål
• Kristian Stoklund – 3 mål
• Lars Skaarup – 2 mål
• Jens Svane – 2 mål
• Benjamin Pedersen – 2 mål