Lars Christiansen tiltræder som Sportschef i KIF Kolding


Fra d.d. forstærker KIF Kolding sit sportslige set-up, med ansættelsen af Lars Christiansen som tiltræder som Sportschef.

”Det er en stor dag i dag for hele Kolding. Med ansættelsen af Lars Christiansen, får vi både en sportslig kapacitet og en hel særlig personlighed ind omkring klubben, som alle kommer til at mærke til - både på og udenfor banen. Dermed ser vi frem til at tage et stort skridt i vores bestræbelser på at professionalisere og styrke vores sportslige set-up yderligere, så sportslige mål og forudsætninger går “hånd i hånd”. Vi sender et stærkt signal til vores partnere, fans og interessenter, at vi sætter handling bag vores strategi og mål om at gøre KIF Kolding til topklub igen. Vi ser frem til at tage fat”, udtaler direktør Christian Hjermind.

Selv udtaler Lars om valget af KIF Kolding:
”Det er en klub med mange titler og traditioner som har en stor andel i dansk håndboldhistorie. Samtidig er det en klub der bør høre til i toppen igen  - og det er en af grundende til jeg har sagt ja til udfordringen og muligheden.  Jeg har jo igennem 6 år været en del af klubben som spiller og nu glæder jeg mig til at sidde på den anden side af bordet og skrive et nyt kapitel af KIF Kolding.”

Hvad er dine personlige forventninger for KIF Kolding i de kommende sæsoner?
” At vi hele tiden flytter os fremad og tør drømme stort - men med respekt for de opgaver der venter os undervejs.  Vi skal være en fast del af slutspillet - men ikke kun være tilfreds med at være der, men gøre en forskel på sigt.”

Hvad skal du bidrage med i din nye rolle og med din erfaring?
 ”Jeg har fået en fantastisk uddannelse, først som spiller og derefter i de sidste 4 år som Sportschef i en af verdens største klubber. Det har uden tvivl givet mig rigtig meget indsigt i hvordan et sportsligt set-up bør være for at kunne lykkes med de fælles ambitionerne vi alle har. Min opgave bliver at skabe de rette rammer for holdet og holdet omkring til at kunne lykkes.”

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere