Køb KIF-sæsonkort og spar mange penge


Af Ole Maass
Den igangværende håndboldsæson er lige knap forbi, men i KIF Kolding glæder vi os allerede rigtig meget til den kommende sæson, som starter primo september.
 
-Og vi glæder os ikke mindst til at få vore mange trofaste fans, sponsorer og støtter tilbage i Sydbank Arena. Nu har vi i de seneste knap halvandet år spillet kampe for tomme haller. Det har vi været rigtig kede af – ikke mindst i den sæson, som slutter i denne uge. En sæson, hvor vore KIF-drenge har præsteret rigtig godt, og hvor der til mange af kampene givetvis havde været 3000-4000 tilskuere, hvis det ikke havde været for corona-begrænsningerne, siger Christian Klamer, ansvarlig for marketing og kampafvikling i KIF Kolding.
 
Han slår nu et slag for, at alle håndboldfans og KIF-støtter skal sikre sig et sæsonkort til den kommende håndboldsæson.
-Der er rigtig mange penge at spare ved at købe sæsonkort. Ikke mindst, hvis man køber sit kort inden den 1. juli. For folk, som havde sæsonkort i denne sæson er prisen 1200 kroner for et sæsonkort på langsiden. Det er under halv pris i forhold til at købe billet til hver enkelt kamp, når man regner med 14 ligakampe og tre slutspilsskampe. Løssalgsbilletter på langsiden til 17 kampe løber op i 2550 kroner, fremhæver Christian Klamer.
 
Man kan købe sit sæsonkort ved at kontakte Tove Hadberg på KIF Koldings håndboldkontor på mail: th@kif.dk.
 
Fakta om priserne på KIF- sæsonkort:
Køb inden 1. august:
Kategori A (langsiden): 1299 kroner – nuværende sæsonkortholdere 1200 kroner inden 1. juli.
Kategori B: Endetribunen plus yderpladser på langsiden: 1099 kroner.
Ståplads: 799 kroner
 
Pris på løssalgsbilletter på langsiden: 150 kroner pr. kamp (2550 kroner i alt for 17 kampe), 100 kroner i kategori B samt 65 kroner for ståpladser. Rabat for studerende og børn under 15 år.
 
Andre klubbers sæsonkortpriser:
Flere andre danske ligaklubber tager højere priser end KIF for et sæsonkort. Her nogle eksempler:
 
Bjerringbro/Silkeborg (denne sæson): 3295 kroner (langside), hjørnerne: 2470 kroner, ståplads: 1440 kroner.
 
Skjern: kategori 1: 2000 kroner, kategori 2: 1850 kroner, nummererede ståpladser: 1000 kroner
 
Sønderjyske: 1750 kroner for siddeplads på langsiden
 
TTH Holstebro: sæsonkort på langsiden/hjørnerne: 1295 kroner, siddeplads bag målet: 995 kroner.
 
(Oplysninger hentet fra klubbernes hjemmesider).

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere