KIF Kolding tilknytter ny fysisk træner


Mathias Tulinius Arntzen er ny fysisk træner hos KIF Kolding. Den 28 årige fysiske træner er allerede et kendt ansigt i Sydbank Arena, da han er tilknyttet Kolding Talent.

Mathias kommer til KIF Kolding med solid erfaring fra adskillige andre professionelle danske sportsklubber. Udover at være fysisk træner i KIF Kolding er han tilknyttet som fysisk træner i både Kolding IF Fodbold, Kolding Talent samt Badminton Danmark.

Cheftræner Kristian Kristensen er glad for at få tilknyttet Mathias som fysisk træner.

-Vi glæder os til at få Mathias med ombord. Den fysiske træning kræver faglighed og høj prioritet, ikke mindst i lyset af de øgede arbejdskrav i elite håndbold. Jeg ser frem til samarbejdet, der er endnu et skridt i den rigtige retning, fortæller Kristian Kristensen.

KIF Koldings nye fysiske træner ser frem til den kommende udfordring i Sydbank Arena.

-Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af KIF Kolding og den spændende udvikling, som klubben er i gang med. Jeg ser frem til at indgå i og bidrage til det stærke trænerteam, og arbejde tæt sammen med spillerne

Mathias Tulinius Arntzen har første arbejdsdag d. 20 juli, hvor han møder ind med sine nye kolleger for at påbegynde forberedelserne til den kommende sæson.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udvikliet af Magio - web med mere