Dagens KIF-spiller: Albert Thanning


'}}

Af Ole Maass

I de kommende uger præsenterer vi her på kif.dk de nye spillere, som er kommet til KIF Kolding og bliver en del af klubbens ligatrup. Her følger en snak med unge Albert Thanning, som i sidste sæson var med til at spille klubbens andethold op i 2. division.

Navn: Albert Thanning.

Alder: 20 år

Håndbold-karriere: startede med at spille håndbold i KIF, da han var seks år gammel. Har spillet alle årene i KIF, og har som ungdomsspiller været med til at vinde flere jyske mesterskaber. Har også været udtaget til talenttræninger i DHF.

Højde og vægt: Albert Thanning er 1,93 meter høj og vejer 93 kilo. Albert Thanning er single.

Hvordan bedømmer du jeres muligheder som hold i denne sæson – hvad kan I opnå?

-I den kommende sæson skal jeg jo både spille på klubbens 2. divisionshold og træne med ligaholdet. På ligaholdet håber jeg selvfølgelig at få noget spilletid, men jeg forventer også at skulle spille en masse kampe på 2. divisionsholdet. For ligaholdets vedkommende er målet en slutspilsplads, og som nyoprykket i 2. division må målet være at undgå nedrykning. Vi får mange dygtige unge talenter op, så jeg forventer at vi kan blive i 2. division.

Hvordan ser du på din egen rolle på holdet – hvad skal du bidrage med?

-Som udgangspunkt er jeg jo skytte, så jeg skal bidrage med noget power i bagkæden. Og i forsvaret er jeg rimelig ok i 3'er forsvaret, så her skal jeg udvikle mit forsvarsspil og blive endnu bedre.

Fortæl om den fedeste oplevelse du har haft med håndbolden. Den fedeste kamp du har spillet eller en titel du har været med til at vinde?

-Det var nok, da jeg som U17-spiller første gang blev indkaldt til træning med KIF's ligahold. Det er en ret fed oplevelse, når man er 16 år. Men det var også fedt, da jeg her før sommerferien satte min underskrift på min første kontrakt med KIF. Så nu er det officielt, at jeg er håndboldspiller på kontrakt.

Nævn tre personligheder inden for håndboldens verden, som du har ladet dig inspirere af – det kan være en træner, en medspiller eller en modspiller.

-Den første jeg vil nævne er Mikkel Hansen. Han er jo ligesom jeg selv skytte, og han er én af de bedste i verden. Så ham kan man lære en masse af. Den næste jeg vil nævne er Bo Spellerberg. Dels har han spillet rigtig mange år i KIF og har dermed vist sig som en stor klubmand. Dels er han en fantastisk spiller, som jo ikke er en klassisk skytte, men til gengæld kan så mange andre ting på en håndboldbane.

Hvad går du og laver, når du ikke lige spiller håndbold?

- Jeg har et job på et lager 15-20 timer om ugen. Men derudover bruger jeg meget tid sammen med mine venner uden for håndboldens verden. Det er godt, at det hele ikke skal handle om håndbold. Jeg spiller også padeltennis og golf, så jeg har sådan set mange andre interesser.

#vikæmperforkolding