Benjamin Pedersen er ny anfører i KIF Kolding


Af Morten Ravn.

Trænerstaben har peget på Benjamin Pedersen som ny anfører og Cornelius Kragh som ny viceanfører for KIF Kolding.

Når KIF Kolding tager hul på comeback-sæsonen i Bambuni Herreligaen, bliver det med Benjamin Pedersen i spidsen som anfører. Benjamin tager samtidig hul på sin ottende sæson i den hvide KIF-trøje, mens Cornelius Kragh bliver en vigtig del af ledergruppen som viceanfører.

– Vi har peget på Benjamin og Cornelius, fordi de begge er stærke kulturbærere i truppen. De var med til at bygge fundamentet i sidste sæson, og det skal vi bygge videre på. De går forrest hver eneste dag og har de rette kompetencer til at lede holdet både på og uden for banen, siger cheftræner Anders Eggert.

Benjamin ser frem til at påtage sig endnu mere ansvar i den kommende sæson.
– Jeg er utrolig glad og stolt for at blive udpeget som anfører. Det er en tillidserklæring og en rolle, som jeg glæder mig til at påtage mig. Jeg er sikker på, at vi som hold får skabt et godt fællesskab med gode dyder og værdier, siger Benjamin Pedersen.

Vi ønsker Benjamin og Cornelius stort tillykke med de nye roller og ser frem til at se dem føre holdet an i den kommende sæson.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

og modtag nyheder og tilbud fra kif kolding