Stor interesse for sæsonkort efter oprykningen


Af Morten Ravn

Oprykningen til Bambuni Herreligaen har skabt stor begejstring i og omkring Kolding – og det mærker vi tydeligt på interessen for sæsonkort til den kommende sæson.

Vi er både stolte og enormt glade for den opbakning, vi oplever i øjeblikket, og vi glæder os til igen at kunne byde velkommen til LIGA-håndbold i AL Sydbank Arena.

Gentegningen for nuværende sæsonkortholdere åbner i slutningen af maj, hvor alle vil modtage en mail med nærmere information omkring fornyelse af deres plads.

Alle fans, der valgte at bakke op om klubben og købe sæsonkort til “livspris” inden sæsonen i 1. division, vil naturligvis fortsætte til samme pris i Bambuni Herreligaen.

Er du endnu ikke sæsonkortholder, men ønsker at blive det til den kommende sæson, åbner det ordinære sæsonkortsalg i slutningen af juni.

Vi glæder os til en ny sæson med en fantastisk kulisse og stærk opbakning i AL Sydbank Arena.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

og modtag nyheder og tilbud fra kif kolding