Af Morten Ravn
KIF Kolding kan nu byde velkommen til endnu en stærk profil omkring klubben.
Stig Holm bliver nemlig tilknyttet på frivillig basis, hvor han skal bidrage med sine mange års erfaring inden for salg og kommerciel udvikling.
Stig er langt fra et nyt ansigt i KIF Kolding. Gennem flere år har han været en aktiv del af KIF Business & Sport, og fællesskabet omkring klubben har altid betydet meget for ham.
Derfor tog han også selv kontakt til klubben med et ønske om at give en hånd med:
“KIF Kolding har altid betydet meget for mig, og jeg har stor respekt for det fællesskab, der er omkring klubben. Da muligheden bød sig, var det helt naturligt for mig at tilbyde min hjælp. Jeg glæder mig til at bidrage med de erfaringer, jeg har gjort mig gennem mange år inden for salg og forretningsudvikling, og forhåbentlig være med til at skabe værdi for klubben.”
Stig kommer til at bidrage med sparring og arbejde inden for det kommercielle område, hvor han gennem mange år har opbygget stor erfaring.
Vi er utrolig glade for, at Stig har valgt at engagere sig endnu mere i KIF Kolding. Det er et stærkt bevis på det fællesskab, der omgiver klubben, og at mennesker med hjertet på rette sted har lyst til at bidrage og gøre en forskel.
Velkommen på holdet, Stig!

![6I4A9222[1]](https://kif.dk/wp-content/uploads/brizy/imgs/6I4A92221-1317x878x73x0x1170x878x1782990801.jpg)