Ny praktikant til KIF Kolding


'}}
Vi vil gerne byde et stort velkommen til Morten Ravn, som er vores nye praktikant hos KIF Kolding. Morten skal sammen med vores marketingansvarlig stå for den digitale kommunikation som indebærer Facebook, Instagram og LinkedIn samt optimere på flere forskellige parametre såsom hjemmeside osv.
Morten er 22 år gammel og er i gang med at uddanne sig til markedsføringsøkonom på IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor han efter praktikperioden hos os, kun mangler at skrive sin hovedopgave, før han er færdiguddannet. I denne anledning er vi hos KIF Kolding glade for at give ham en forsmag på erhvervslivet og være med i processen om at opbygge noget erfaring.
De kommende 3 måneder vil han derfor være i praktik hos KIF Kolding, hvor hans primære fokusområder vil være i forhold til kampafvikling, eksponering af sponsorer og digital kommunikation. Christian Klamer som er marketing og kampansvarlig for KIF Kolding ser frem til samarbejdet med Morten i de kommende 3 måneder: ”Vi er meget glade for at have fået tilknyttet Morten de kommende 3 måneder.. Helt konkret betyder det, at vi de kommende måneder vil kunne ligge på i forhold til eksponering.
af sponsorer samt den digitale kommunikation via sociale medier og vores hjemmeside”.
Jeg er utroligt glad for at have fået muligheden for at komme i praktik hos KIF Kolding, da jeg selv er meget håndboldinteresseret og ser KIF som en klub, der hører til i toppen af dansk herrehåndbold. Klubben er i gang med et nyt spændende projekt med at skabe fremtidens KIF Kolding, som jeg håber at kunne bidrage positivt til”, udtaler en forventningsfuld Morten Ravn.
 

#vikæmperforkolding