Når Fredericia HK torsdag d. 22. oktober kl. 20:00 gæster AL Sydbank Arena, bliver det med fri entré for alle til et af sæsonens helt store opgør.
Kampen mod lokalrivalerne fra Fredericia HK er nemlig udvalgt som PartnerMatch 2026, hvor en lang række af KIF Koldings samarbejdspartnere er gået sammen om at bakke op om klubben og skabe de bedst mulige rammer for lokalbraget.
Konceptet er enkelt: For hver tilskuer, der møder op til kampen i AL Sydbank Arena, bidrager de deltagende samarbejdspartnere med 1 kr. til KIF Kolding.
Det betyder samtidig, at alle kan hente billet til kampen helt gratis.
Vær med til lokalbraget
KIF Kolding og Fredericia HK har gennem mange år stået på hver sin side i nogle intense opgør, og efter KIF Koldings tilbagevenden til Bambuni Herreligaen er der igen lokalbrag på programmet i Kolding.
Med PartnerMatch 2026 håber KIF Kolding derfor at samle så mange som muligt til en stor håndboldaften, når lokalrivalerne gæster torsdag d. 22. oktober kl. 20:00.
Der kan hentes op til 5 gratis billetter pr. person, så der er rig mulighed for at invitere familie, venner eller kollegaer med til kampen.
Vi opfordrer dog til, at man kun henter det antal billetter, man reelt forventer at benytte. På den måde giver vi flest muligt mulighed for at være med og skabe en stærk kulisse omkring lokalbraget.
Billetterne kan allerede nu hentes i vores online billetsystem. Ønsker man i stedet at hente billet fysisk, åbner billetlugen i AL Sydbank Arena 1,5 time før kampstart på kampdagen.
Hent op til 5 gratis billetter til lokalbraget her: https://kifkolding.eventii.dk/
Sæsonkortholdere har naturligvis deres faste pladser som normalt.