Januar betyder ligapause, og dermed EM slutrunde for Erik Toft og Sander Øverjordet, som er afsted med det norske landshold....
Af Morten Ravn
Et nyt år er begyndt og snart samles KIF Kolding-spillerne igen for at gøre sig klar til en spændende forårssæson i Herreligaen.
Januar betyder som bekendt ligapause og EM-slutrunde, hvor Erik Toft og Sander Øverjordet er afsted med det norske landshold.
På mandag d. 8. januar møder resten af spillertruppen igen ind i Sydbank Arena til første træningsdag efter juleferien.
I forberedelserne frem mod det spændende forår er der arrangeret to træningskampe:
- Tirsdag d. 16. januar 2024 kl. 19:00 mod SønderjyskE Herrehåndbold i Løjt idrætsanlæg ved Aabenraa.
- Tirsdag d. 23. januar 2024 kl. 19:30 mod GOG i Højby Hallen ved Odense.
*Bemærk kampen mod GOG er flyttet til Højby Hallen fra Forum Faaborg.
Mere information om træningskampene følger.
Den første betydningsfulde kamp i herreligaen spilles hjemme i Sydbank Arena mod TTH Holstebro, lørdag d. 3. februar kl. 15:30.