HomeGrafik grafikFeltTom
HovedSponsorGrafik

Hovedsponsorgruppen nov 2010

 

KIF Vejen reddet efter vildt drama

Hvilket vanvittigt drama onsdag aften i Vejlby-Risskovhallen i Århus. KIF Vejen reddede livet efter et fuldstændigt afsindigt drama, som skulle afgøres på straffekast, da den ordinære kamp efter en vanvittig afslutning endte uafgjort 20-20.

Disciplinen straffekast var KIF Vejen-spillerne klart bedst til. Ida Bjørndalen, Young Sook-Huh og sluttelig Sabina Rasmussen scorede på deres tre straffekast. En storspillende Bente Højmark snuppede alle tre straffekast fra SK Århus – og så kunne den øredøvende jubel bryde løs hos de flere end 300 medrejsende KIF Vejen-fans, som sammen med spillere, trænere og ledere måtte så grueligt meget igennem denne  onsdag aften.

Og når ret skal være ret, må man også tilføje, at SK Århus var udsat for en ualmindelig grum skæbne – at ryge ned i 1. division efter at være sluttet på ottendepladsen i grundspillet – ja, det er ganske enkelt ikke rimeligt. Det er synd for århusianerne – og som kampen forløb, kunne den skæbne lige så godt være overgået KIF Vejens piger.

Med mindre end fire minutter tilbage af den ordinære kamp var KIF Vejen bagud med 20-16 – og holdet var i den grad på vej ud af ligaen. Men pigerne viste fantastisk moral. Først reducerede unge Anesa Tajic til 20-17. Med tre minutter igen reducerede Ida Bjørndalen til 20-18. To minutter før tid bragte Maida Arslanagic højspænding i hallen, da hun gjorde det til 20-19. Med et minut igen blev KIF Vejen reduceret til fem markspillere, da Susanne Kastrup Forslund fik direkte rødt kort. Men KIF Vejen fik igen fat i bolden – og så scorede en storspillende Ida Bjørndalen få sekunder før tid sit ottende mål til uafgjort 20-20 – og så var straffekastkonkurrencen en realitet.

Den afslutning på den ordinære kamp rystede hjemmeholdet i en sådan grad, at holdet altså slet ikke scorede – og på trods af, at Lise Binger brændte det første straffekast for KIF Vejen, sørgede de øvrige KIF Vejen-skytter altså for, at KIF Vejen til slut vandt med 23-20 efter straffekast. Og bemærk altså lige, at SK Århus førte med 20-16.

I KIF Vejen-lejren var der glædestårer og uhæmmet jubel efter sejren i Århus.

-Det er totalt surrealistisk. Det drama vi lige har været igennem, var større end en Lars von Trier-gyserfilm. Det er afsindigt. Men også rigtig flot moral af pigerne at komme igen efter, at vi var nede i sækken, lød det fra en hæs KIF Vejen-træner Jan Laugesen.

-Den støtte vi fik fra vores flere end 300 medrejsende fans var helt fantastisk. Vi kan ikke takke dem nok for deres støtte, siger Lauge.

Han er til gengæld heller ikke i tvivl om, at SK Århus led en grum og uretfærdig skæbne.

-En turneringsstruktur, hvor man ryger ned efter at være sluttet på ottendepladsen i ligaen er helt hen i skoven. En liga med 14 hold, hvor nummer 13 og 14 ryger direkte ned – det er sportsligt fair. Det vi og SK Århus var igennem i aften er sportsligt unfair. Den turneringsstruktur skal laves om, lød det fra Jan Laugesen.

1300 tilskuere overværede dramaet i Århus.

 

Bente mod FCM

Louise Føns mod FCM

 

NyhederOgEventsBanner
dualPicOeverst
Boris